top of page

Jeg har medvirket til musikgudstjenester i mange kirker gennem årene, fra de legendariske julegudstjenester i Helligåndskirken i Århus, hvor jeg sammen med organisten Anders Gaden udviklede akkompagnementer til julesalmerne på klokkespil, rørklokker og andre festlige udtryk, til påskegudstjenester med særkomponeret passionsmusik af Stefan Arason.

Enhver musikgudstjeneste er unik og tilrettelægges i samarbejde med organist og præst. Her er en lille beskrivelse fra en af mine musikgudstjenester - konfirmandgudstjeneste i Rind Sogn i februar 2015:

"Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Henrik Knarborg Larsen i forbindelse med en konfirmandgudstjeneste i mit sogn. Gudstjenesten havde temaet kyndelmisse og centrerede sig om lyset og mørket. Henrik Larsen medvirkede både som solist ved præ- og postludium og med musikledsagelse til salmerne sammen med organisten, som både anvendte flygel og orgel. Det fungerede virkelig godt – og han formåede at få temaerne flot frem i musikken. Jeg oplevede, at musikken – på både trommer og marimba – spændte vidt, og kunne både være stille og let og i næste øjeblik dramatisk og meget effektfuld. Det gav et løft og en ”anderledeshed” til gudstjenesten, som passer rigtig godt til f.eks. en konfirmandgudstjeneste eller enhver anden gudstjeneste, hvor man gerne vil have anden musik med i spil."
Anne Linde Førgaard, sognepræst Rind-Kollund-Kølkær.    
 

Solokoncert i kirken

En kirkekoncert med slagtøjsmusik fremført af Henrik Knarborg får publikum til at høre historier i musikken. Den åbne tilgang til de nye muligheder skaber en atmosfære, der gør det muligt at opleve med alle san.ser i denne fascinerende musik. Blandingen af Marimba (som er den moderne version af folkeinstrumentet fra Guatemala), store gonger, tordnende trommer og den fine lysende klang i aluphonen skaber i sig selv en verden af lyde og farver. Spillet af virtuose hænder og en performer med maximal tilstedeværelse

Programmer med klassisk musik af fx Dowland, Rameau, Bach, Scarlatti, Debussy, Bartok, Schostakovich og Piazzolla. For marimba og aluphone

 

Specielle muligheder for programmer til Jul, Påske og Nytårskoncerter.

Varighed ca 60 min  

Duo med Nickie Johansson, sopran

Populære og klassiske sange. Bach, Mozart, Kai Normann Andersen m.fl. Særlige programmer til Jul og Nytår

Voz Nueva


Trioen Voz Nueva består af sangeren Signe Asmussen og Guitaristen Frederik Munk Larsen og undertegnede på slagtøj. Vores tilbud består af egne arrangementer af Carl Nielsen sange og arrangementer af Bo Gunge af danske folkesange, bl.a. Dronning Dagmar og Hist hvor vejen slår en bugt.  



Præstholm/Knarborg Duo: Monteverdis “Orfeo” og Ebens “Landscapes of Patmos”
Christian Præstholm er en af de fremmeste fortolkere af moderne orgelmusik. Vi har de sidste 5 år turneret med Bent Lorentzens forrygende arrangementer af Monteverdis musik for orgel og slagtøj og Petr Ebens klassiker for besætningen. Dette kombineret med soloværker af J.S. Bach. En koncert med farverige akustiske oplevelser og masser at se på for publikum.

 

Præstholm/Knarborg Duo
Online lessons:

"electrified rhythms and magic with held back excitement"  Danish National Newspaper POLITIKEN 

bottom of page